Nu skal det ikke være en hemmelighed at mit hjerte er kastet til Paris. Og ikke bare byen. Men til ham i den. Og ham i byen er ikke bare endnu en fransk kliché. For selvom jeg elsker klichéer - gerne i form af et kys i hovedparten af en film, eller andre typiske sager - så er det her noget jeg ikke havde set komme.
Distance er en svær ting! At hver dag sidde og føle, at Gud er det lille onde barn, og du er firbenet der får pillet dine arme og ben af. Så ville jeg så meget hellere finde noget fantastisk langt væk, end det typiske lige på den anden side af gaden. Men igen er der jo lidt kliché: Vores kærlighed er ikke fuldkommen. Ih, hvor er der da et snært af Romeo og Julie over det. Er det nu jeg skal sige at drengen kan lide at læse Shakespeare?
Det er svært i min unge alder af 16,5 år at have noget så langt væk. Og der er da også kommet mange spørgsmål i den forbindelse. At have en kæreste i et andet land er noget gøjl til tider... Men en ting ved jeg: Jeg savner ham!
I miss you when you're gone.
I miss you when you're away.
I miss you when you're not here to stay.
I miss you when times are slow.
I miss you when times are rough.
And when you're here, all the time in the world is not enough.
I miss the way you teach me things
I miss the way you stroke my hair
I know this crap is cheesy as hell! But boy! I miss it when you're not there!
I miss you when my bed is too big.
I miss you when my feet are cold.
But I will rather cry over missing you, than have someone else to hold.
// Eide
