søndag den 6. december 2009

Clementiner med Damien Rice

På trods af at gymnasiet er et rart sted, så er jeg nu stadig godt træt af min dansklærers ";o)"-smileyer, og min kemilærers små unødvendige skideballer til klassen. Men denne her uge har været fantastisk dejlig! Både tirsdag og torsdag stod den på Gimle Café med Trivial Pursuit, nachos, varm kakao og sodavand med veninder! Og fredag stod den på fest på eget gymnasie. Det kan så også roligt siges, at mine venner fik smidt hormoner i luften. Flirtningen hos tøserne fik ganske enkelt ikke for lidt! Julen er også blevet skudt igang. Men mærkeligt nok har jeg svært ved at komme i julestemning, som jeg ellers før i tiden har haft så let ved.? Æv bæv! Jeg håber Roskilde gågades julebelysning og mine clementiner kan hjælpe mig lidt med det. Ellers tror jeg at jeg tager hårde midler i brug, og begynder at spille julemusik hver morgen!

Så var det jo også lige det at man fik at vide, at Dizzy Mizz Lizzy kommer på Le Festival her i min egen by! Og Muse, ikke mindst! Weeew!

Som jeg har sagt så mange gange før; så er jeg så evigt glad for min klasse og mit gymnasium! Men alligevel er der en ting jeg ikke kan komme uden om: Efterskolefolk, jeg savner jer! Kom hjem! Jeg har lært mere end 100 nye mennesker at kende på det sidste halve år, men de gamle er nu stadig savnet!

Nu sidder jeg (igen) med Damien Rice hviskende og sørgende i mine ører. Og jeg nyder det! 2009's sidste uger skal udleves til fulde!

God jul! (Ja, det måtte altså ud!)

Peace and Pancakes

1 kommentar: