Freedom '10

You keep poking and pushing my inner core
Keep joking with what to me is acute
The soul you think is still for touching
Is now somewhere else in love,
Simply with another attitude.

I find it disturbing the way you talk
In such naïve tongues and tone
Filling your mouth with a credulous taste
And I find it hard to ignore,
To refrain or to leave alone.

"We" is not us or the things in our past
The grip on my wrist calls for a cease
No last nights or looks. No kiss goodbye.
That departing taking place,
Is not needed for me to release.

I love someone in this life
Wondrous to my world and entirely new
My mind can make you non-existing if need be
I now have what I ask for
Just what this heart values.
Do you?...

//Eide

Regnvejrsdage med dyne og marmelademadder

Om 9 dage starter jeg på gymnasiet. Og kære gud, for en glæde der spreder sig inden i mig! Jeg glæder mig helt ustyrligt! Trods megen information om hvor hårdt det bliver, (fanden tage lektier) så er der også en stor social del af hele forløbet. Jeg skal måde en masse nye mennesker, men også samtidig genforenes med gamle bekendte, på helt nye måder.
Jeg kan også glæde mig til lørdag. 5 dage. For der holdes der fødselsdag for moi (Selvom min fødselsdag rigtigt først er d. 13.)! Ønskelisten er aldrig for kort (bare rolig, kære familie og venner!).

Alt i alt har min ferie været fantastisk, selvom den har været præget af dårlige og underlige tanker. Og jalousi, sorg, savn, forelskelse osv. er bare få af de mange ting der har krydset folks tanker i denne sommer. Nu er der kun en lille måned tilbage af sommeren og en uge af ferien, og der er ikke noget jeg ikke har været igennem i denne her ferie. Løgne, entriger, biografbesøg, nutella, kærlighed, jalousi og savn. Resten af listen har jeg (med vilje) glemt i bukserne i vaskemaskinen. Men jeg tror dog at min underbevidsthed, har gemt en kopi i et Word-dokument i det bagerste af mit minderegister.
- Selvom det måske ikke kommer til min fordel, så ville jeg sætte pris på ærlighed i fremtiden. Nogle folk har en tendens til at pakke sandheden ind i lyserødt bobleplast, flamingo og vatstykker. Eller også limer de små nåle på. Men nogle gange foretrækker jeg en nummer "neutral": Uden diverse løgne og små sure miner. Med ekstra ost, tak!

//Eide